Vi skal nok nå frem...
Her nu – lidt mere end halvandet år efter vi er flyttet over Sundet – må jeg vel konstatere, at skriveriet herinde har været noget begrænset. Der findes utallige forklaringer og undskyldninger til det – nogle gode, andre knap så gode… Pointen er at jeg ville virkelig ønske at livet ikke kom så meget i vejen nogle gange – at jeg bare kunne begrave mig i alle de ting jeg tidligere har syntes var sjove, givende og “min grej”. Fordybe mig i alle de kreative discipliner… suk!
Men livet er jo lidt i vejen nogen gange – og synes jo også livet er sjovt (for det meste). Vi har jo fået indkøbt et stk hus med renoveringsbehov. Og selv om Skat er den der slider hårdest med de fysiske ting, så er der jo alt det andet, som så bliver mit
Og så ryger drømmene om kreative timer lidt i baggrunden. Derudover har jeg jo en uddannelse at gabe over. Heldigvis på sidste år, så når jeg skal til at arbejde (og ikke lide af evig dårlig samvittighed over ikke at lave lektier, skrive eksamensopgave, rapporter eller andet når jeg er hjemme) bilder jeg mig ind, at det KUNNE være der faktisk kom noget kreaproduktion igen. Og ikke mindst hyppigere opdateringer herinde!
En status over vores år so far… huset blev jo vores i januar. Vinteren gik med at prøve at holde varmen, påbegynde projekt soveværelse i kælder og generelt bare finde os selv (og vores ting i flyttekasserne). Foråret bragte – efter sneens smelten – tid i haven med sig. Nu kunne vi endelig se lidt af hvad der skulle gøres! Og det var mildt sagt ikke lidt – vi har nok de næste mange år for os derude. Soveværelset byggede ikke sig selv, så vi fortsatte også med det. En tur til Riga på vores 1 års bryllupsdag blev der dog plads til – tandlægebesøg gange længe – og russisk/lettisk byggestil som anti-inspiration. Sommeren gik med at flytte ned i det næsten færdige soveværelse, besøg fra Dk af flere omgange og maling af facade og andet havearbejde.
Skolen startede igen i slutningen af august, og medførte igen dårlig samvittighed, når jeg laver andet end skolearbejde. Samtidig gik projekt jordkælder nedrivning og udgravning igang. Det er fortsat igang og skal ende med en parkeringsplads til mig i vinter, så jeg slipper for at brække nakken ved at gå op/ned af bakken med varer, skoletaske og det løse. Havegangen, som ellers var den mest fantastiske kælkebakke/skibakke (hvis man ser bort fra det farlige i det), er nu også under Skats kyndige hænder ved at udvikle sig til noget mindre farligt! Vi planlægger at lave mindre – meget mindre – i vinterens løb, men nu må vi jo se om det kan lade sig gøre.. Når nu min uddannelse handler om administration og det lægefaglige sprog mv. så handler det herhjemme vel mest af alt om kaos-management. Om jeg består nogen af delene, må tiden vise
Som opdatering omkring vores tidligere udlejer, kan jeg sige at vi nu i næste måned skal i retten (vist nok formøde) for at forklare at – nej – vi skal blandt andet IKKE betale for el, i måneder vi ikke har boet der og efter vores opsigelse. Der er en masse andet i den sag, som skal blive interessant at se hvad de mener om. Vi kan blive meget fattige – eller vi kan få et stort smil på læberne, fordi de også indser at han er en bedragerisk knap så skarp kniv i skuffen.
Den anden retssag – den om skulderen – fortsætter sin stille gang. Tror indtil videre de er nået til noget foreløbig forhandling med restaurantens forsikringsselskab. Indtil lægerne herovre ved mere præcist hvad resultatet af skaden bliver på lang sigt, så bliver alting foreløbigt og indtil videre. Det de har kunne konstatere er at mine daglige/almindelige smerter ligger på ca 6,5 på en smerteskala som går fra 0/1-10 – hvor 10 er værst. De har ikke målt smerter ved de tilfælde jeg har så ondt at det føles som om armen skal falde af. Men mine daglige og almindelige er så ifølge dem heller ikke noget der kan gøres til bagateller.
Nu er det snart fødselsdagskaos – Skat, Nicolas og jeg indenfor de næste ugers tid. Vi glæder os til besøg! Vil prøve at trylle nogle flere ord herind inden jul
