Glemmebogen
Swooooosh sagde det – og så havde vi boet et år i Sverige! Tidstrolden har snuppet en masse tid og fyldt den med oplevelser, nye venner, udvidet familie og en hel masse andet! Lige nu – i skrivende stund – er tidstrolden min bästis!
Jeg har fået den dejligste mand på jorden – og ikke bare til låns eller på deltid. Nej han er skam på fuldtid! Og han har selvfølgelig fået mig (forhåbentlig er han også lykkelig over det!).
Det er lidt sjovt når man tænker tilbage på den tid der er gået – ikke bare i det her tilfælde, men generelt! Jeg oplever at mange ting over tid enten bliver forstærket af minderne eller også fortager de sig og ”går i glemmebogen”. Det er altid superdejligt at mindes de forstærkede minder – men idag kunne jeg faktisk godt tænke mig at læse lidt i glemmebogen!
For at få kapitlerne frem af glemmebogen har det krævet en del tanker og anstrengelser under dagen. Men det er faktisk lykkedes at få brudstykker af forskellige kapitler… som for eksempel det mad vi spiste, den dag vi kom til Sverige for at bo. Vi var i Skats lejlighed, som var mere eller mindre renset for møbler og flyttekasser. Thomas var der også. Vi fik rågkakor med hhv skinke og kødboller – og selvfølgelig med en klat Johnnys! Eller dengang jeg skulle hente Mikkel i skolen fordi han var gledet i en større vandpyt og skulle have tørt tøj på! Eller da Nicolas fik særlig opmærksomhed af to piger fra sin nye klasse – uden selv at opdage det. Der var også et kapitel om ryste-sammen-turen med min Vårdadministratör-klasse – vi skulle klare os over ”floden” ved hjælp af ”sten” i begrænsede mængder – jeg kan klart anbefale øvelsen for at få rystet en gruppe sammen, for den er morsom, udfordrende og en smule anstrengende.
Glemmebogens kapitler burde hives frem indimellem – der er mange ting som automatisk ryger deri – uden egentlig at have fortjent den status!
Tiden i Sverige har givet mig en meget stor del af det jeg altid har drømt om! Og jeg har kun været her et år – tænk hvad det ikke kan blive til om 10 år!??
Nu kommer foråret snart – håber vi – og med det alle de nye projekter, oplevelser og tanker. Så det næste år kommer både bogen med minder og glemmebogen – om jeg vil det eller ej – til at fyldes med historier, fortællinger og billeder. Håber at se så mange af alle de dejlige mennesker i vores liv som overhovedet orker 