For et par år siden begyndte jeg at få lidt ondt i min venstre skulder. Lægen sendte mig til fysioterapi, men det hjalp ikke rigtig. Lægen undersøgte nærmere og mente at der var tale om slidgigt, og at man skulle ind og kigge, for at se om der kunne gøres noget.
Så flytter jeg til Sverige til min elskede Skat! Jeg må genoptage lægebesøgene herovre, for at fortsætte den planlagte rute, men inden jeg når så langt skal vi giftes. Det betyder en super polterabend med mine nære og kære. Desværre skal en tjener sætte håndjern på mig, som led i en leg. Han er en anelse over-ivrig, og får dermed hevet min arm – og dermed min skulder – så voldsomt at det gør rasende ondt, og polterabenden stopper.
Smerter i nu seks måneder – og venten på operation, som skulle udføres i går. Ortopæden der kiggede på tingene i sommers mente der var tale om et traume, der havde skabt en inflammation i skulderleddet, og at skulderleddet var for trangt til at der var plads til at inflammationen kunne hele uden hjælp. Jeg fik en tid til operation i går, fastede og forberedte mig psykisk.
På hospitalet er der så to andre ortopæder, der har set min journal og overtaget sagen fra første ortopæd. De er ifølge sygeplejersken en hel del dygtigere, så jeg skal føle mig heldig! Det gør jeg så! De skal inden operationen undersøge mig igen og be- eller afkræfte deres mistanke. Mistanke om hvad??? Det viser sig at jeg er temmelig hypermobil (ja ok det vidste jeg jo godt) og at traumet fra legen med håndjern har øget størrelsen i mit skulderled – hvilket er årsagen til at det gør så forbandet ondt – og har gjort det i et halvt år nu. Det betyder også at de ikke kan operere i går – da den operation der skal til for at bedre det, er væsentlig større end den planlagte, og at det kræver to ortopæder for at udføre. Nedtur… og dog..! Det er hårdt at have forberedt sig og set frem til en forbedring og mindre smerter nu og her – og så skulle vente yderligere måske op til et halvt år, før forbedringen og de mindre smerter kan være en realitet. Men samtidig er det også rart at havne i kyndigere hænder og slippe for en unødig operation – og i stedet få styr på det der kan hjælpe. Og igen… så bliver jeg lidt småked over at det traume jeg fik pga. håndjernene alligevel er årsagen til at jeg skal leve med de smerter i så lang tid og at operationen bliver større end den ellers ville have været.
Så…. En opfordring til alle der bare overvejer leg med håndjern! Lad være medmindre I er HELT sikre på at modparten er FULDSTÆNDIG med på idéen – OG at der ikke findes NOGEN SOM HELST helbredsmæssige vanskeligheder, der kan gøre legen farlig.
Min overvejelse fra maj måned om at politianmelde tjeneren/restauranten, som udførte den hårdhændede leg, må siges at være kommet tilbage. Føler mig berøvet for livskvalitet og tanken om at skulle fortsætte med den væsentligt forringede livskvalitet indtil den større operation kan udføres, gør ikke sagen bedre…!
Slutter for nu med et stort ønske til julemanden: fiks min skulder, så jeg igen kan opleve en dag uden smerter!! Snälla….
Se at få det politianmeldt. Han gjorde det ikke forsætteligt, og der må derfor være en forsikring, der dækker.