Happy i Gränna Hamn
Der har været lidt stille her noget tid. Ikke fordi jeg ikke har haft noget på hjerte, men fordi jeg simpelthen bare ikke har kunne koncentrere mig længe nok, til at få det skrevet ned!
Vi havde det mest fantastiske bryllup – med mange af vores nære og kære! Selvfølgelig var der ting, som ikke gik som planlagt… kan nævne at bruden kom næsten 45 min for sent til kirken (og hun er lykkelig over at gom stadig befandt sig i kirken!), der var noget kiks med serveringspersonalet og det sproglige, musikken spillede begrænset, da vi selvfølgelig havde glemt ledningen til den bærbare (og de løber altså tør for strøm på et tidspunkt!) og en masse andre ting, som ikke længere huskes 
Men først og fremmest så gik alt det vigtige rigtig godt! Vi fik begge sagt “Ja” i kirken – med lidt “grød” i halsen og blanke øjne. Vellykkede billeder trods den planlagte fotograf lå syg med helvedesild – den stakkel, fantastisk mad (Tak igen til Kasper og alle de som hjalp ham) i hyggeligt og kærligt selskab, massevis af rørende og livsglade taler og sange. Livredderne Maria, Jane og Thomas der sprang til, da kagebageren meldte fra i sidste øjeblik – fantastisk fin kage!!!
Mange minder <3
I ugerne efter har vi langsomt men sikkert vænnet os til de nye roller… Man siger at det ikke gør nogen forskel om man har papir på hinanden. Men for mig er det en stor forskel. At bekræfte og vise vores kærlighed i kirken, foran vores nære og kære, at sige “Ja” til hinanden og til et livslangt forhold. At være parat til at comitte til en af de helt store commitments i livet. Det føles lidt som om at jeg elsker min mand mere end jeg elskede min kæreste – men er det muligt??
Sommeren har også budt på positivt svar fra den uddannelse jeg har søgt ind på. Jeg forventede ikke at komme ind, så da der kom bekræftelse på at jeg blev tilbudt plads på uddannelsen, måtte jeg nive mig i armen, for at sikre mig det ikke var en drøm. Fra slutningen af august og to år frem skal jeg læse Vårdadministration. Frem med skoletasken, penalhuset og madkassen 
Sommeren har dog ikke kun budt på glade oplevelser og stunder. Vi bor til leje hos en hyresvärd, som har svært ved at indse at – ja, han ejer det – men nej – han bestemmer ikke alt – og nej, han har ikke ret til at diktere eller at kigge ind gennem vores vinduer osv. For mit vedkommende er han altid venlig – nok mest fordi han er bange for at dumme sig, fordi han ikke forstår så meget dansk. Men for Skats vedkommende er han ubehagelig, arrogant og en pain in the ass. Vi har forsøgt at ignorere det, finde på ting som måske kunne hjælpe, tale om hvordan vi kan håndtere situationen.
Den berømte dråbe kom da han havde sin familie på besøg et par uger. Vi kunne ikke gå udenfor i vores have, for de var alle vegne. Også i vores have…. Det er som om man er spærret inde i sit hjem. Selvfølgelig kunne man bare sk*** på dem, men situationen har bare ikke været sådan.
Vi begyndte – i starten nok lidt i sjov – at tale om at flytte. Vi har før talt om at vi om nogle år, når jeg var færdig med uddannelse og alt var mere stabilt, at købe et hus. Så vi kiggede på andre steder at leje, men der findes ikke så mange, som lever op til vores ønsker om beliggenhed (børnenes skole), størrelse og antal rum. Så langsomt sneg tanken om at købe nu sig ind. Det skal tilføjes at ingen af os er vilde med at skulle flytte så hurtigt igen, men omstændighederne her, gør at vi alligevel tænker tanken og undersøger mulighederne. Af flere årsager er det svært at låne til et hus – jeg er ny i Sverige, har ikke haft en indkomst rigtigt som kan regnes for noget, Skat har haft en lang periode med stram økonomi og er ikke fastansat. Men vi har fundet huset vi gerne vil købe. Og har også fået et ja til at låne foreløbig 75% af beløbet. Så nu er jagten sat ind på at finde de sidste +25%. Spændende… Så lige nu lever vi i limbo – afventende, spændte, drømmende, håbefulde og en smule tjah… forsigtige, vagtsomme… Forhåbentlig finder vi snart ud af om det kan lade sig gøre (og det vil vi jo have – så vi kan opsige huset her). Crossed fingers…
Med alle porer åbne og klar til at drømme, bygge fremtiden, renovere hvad renoveres skal…. tager vi imorgen hul på en uge mere, med skattejagt som hovedbeskæftigelse…